Abet Laminati Norden


 ::: ABET LAMINATI ::: Interiør

Da ABETs program indeholder et stort udvalg af laminater i forskellige tykkelser, kvaliteter, overflader og udseende etc.

Giver det også et bredt spekter af anvendelsesområder. Det gælder såvel inde som ude, i private boliger, offentlige miljøer, butikker, inventar etc.

Husk at tage stilling til

Én ting, der er meget vigtig at huske, er hvilken overflade, der egner sig til det enkelte formål = rengøring og slid. I det følgende vil vi give eksempler på anvendelse af de forskellige laminater.

Husk at tage stilling til:
I forbindelse med valg af produkt skal der bl.a. tages stilling til følgende:
  • krav til farve, dekor og overflade
  • krav til kvalitet
  • krav til tykkelse og formater
  • skal det være PF eller standard
  • krav til mønsterretning
Interiør :
Interiør dækker over et bredt spekter af muligheder, som eksempel kan nævnes:
Butiksinventar:
Skranker, hylder, lofter, vægpaneler, gulve, skærm- og skillevægge, lofter og fronter med lys bagved.
Til disse formål kan alle tynde laminater (0,7/0,9 mm) anvendes samt Diafos og Diafos Unito i forbindelse med lys.

Vægpaneler og hylder kan være i kompakt laminat (Stratificato/Straticolor). Toppladen på disken kan være i alm. laminat eller f.eks. Straticolor eller andet kompakt materiale, mens fronten kan være i Diafos, Diafos Unito eller metal for at give en ekstra effekt. Der er utroligt mange kombinationsmuligheder , så det er kun fantasien, der sætter grænsen.

Til top
Møbler:
Møbler dækker et bredt område og her skal blot nævnes et par eksempler:
  • børne- og skolemøbler
  • kontor- og konferencemøbler
  • almindelige møbler.


Indenfor skolemøbler er der tale om borde, døre og f.eks. garderobe- og omklædningsskabe.
Kontor- og konferencemøbler er interessante med hensyn til bordplader og
frontplader. Her kan næsten alle typer af laminat anvendes, men det er klart, at der
skal tages hensyn til møblets funktion i forbindelse med valg af laminat , samt ikke
mindst valg af overflade (finish). Der kan være specielle krav til slidstyrke og glansgrad samt strukturen i overfladen.

Laboratorier, hospitaler og tandlæger:
Her vil der typisk være tale om inventar, døre eller vægpaneler til f.eks. baderum og laboratorier. Det betyder, at laminaten skal være slidstærk, hygiejnisk og let at rengøre, hvorfor valg af overflade er vigtig. Derfor anvender man typisk et kompakt produkt , da det
er sterilt. Dvs. at der ikke kan trænge snavs og bakterier ind mellem kernematerialet og laminatet.
Vær også opmærksom på om laminatet skal anvendes, hvor der stilles specielle krav til resistens overfor kemikalier; i de tilfælde kan Labgrade anvendes.

Til inventar kan der anvendes Labgrade, Stratificato og Straticolor. Hvis det ikke er et krav, at det skal være sterilt, kan der anvendes almindelig laminat til f.eks. låger og hylder.

Til døre kan der anvendes almindelig HPL som f.eks. Colours Collection, Legni, Serigrafi og Printwood.

Til paneler, skærmvægge og bagplader bag vaske skal der anvendes en kompakt laminat som Stratificato.

Til top

Hotelværelser:
Her drejer det sig om senge, sengeborde og gavle, skabslåger og borde samt evt. gulve. Desuden inventar til badeværelset.

Til inventaret kan stort set alle laminater anvendes, men igen skal der tages hensyn til de enkelte deles funktion, slitagen og rengøringen. Typiske laminater er Milano, Legni og Printwood, men også Metalli og Serigrafi er anvendt. Til badeværelset kan der anvendes Stratificato og andre kompakte produkter som f.eks. pRaL - ABETs kompakte kompositmateriale.

Hotelinventar i øvrigt:
Der er utroligt mange steder på et hotel, ud over værelserne, hvor laminat kan anvendes. Det drejer sig om hele lobbyområdet, konferenceborde, restauranter, diskoteker, natklubber, barer og cafeer, på døre og vægge i gangene samt til lofter, elevatorer og som butiksinventar. Alle disse områder åbner muligheden for at anvende næsten hele ABETs sortiment i laminat bl.a. Metalli, Milano og Printwood.

OBS! Vær opmærksom på at der stilles krav om F1 kvalitet til de materialer, der skal bruges i forbindelse med flugtveje.

Restauranter:
Her er der tale om borde, skranker, buffet'er, skille- og skærmvægge samt evt. lofter og gulve. Det giver igen god mulighed for at anvende det meste af ABET’s sortiment i
laminat med opmærksomhed på funktion, slitage og rengøring.

Køkkener:
Køkkener kan opdeles i to typer indretning:

  • Storkøkkener
  • Private køkkener

Laminat anvendes typisk til bordplader, låger, stænkpaneler, sokler, skuffebunde samt indvendig beklædning af skabe .Til bordplader anvendes der oftest serier som Colours og I Finti, men også Milano og Decori Minimi. Til låger er det typisk det ensfarvede program, der anvendes.

Stænkpaneler og sokler produceres ofte i metal f.eks. ABET 873 i overfladen Satinata (børstet). Når det drejer sig om skuffebunde er det en tynd kompaktlaminat, som f.eks. 3 mm Stratificato der anvendes, mens serien Interni bruges til indvendig beklædning af skabe.

Til top

Tilbage til oversigt

ABET LAMINATI S.p.A, Representative Office, Int. House, Center Boulevard 5, DK-2300 København S , T:+45-32 47 31 67

Quick links

Søg efter laminatdekor
her....

Download NCS-liste....

Hvordan foreskrives en laminat?....
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev @bet News....

pRaL -
solid surface material....

MEG - facadeplader/
fasadeplater....

Organisation
CEO Denmark Jan Danielsen

ABET har i dag ca. 800 ansatte fordelt på 7 filialer i Italien, 15 datterselskaber i det meste af Vesteuropa, USA, Rusland, Kina og Australien samt et repræsentationskontorer i Danmark for Skandinavien.

Læs mere